Nogle brugbare træningstips v/ Johnny Nielsen, Kennel Cawwod
Min egen Raisa, Cawood Maggie Mae, nu 10½ år, er trænet efter disse metoder, og det har givet masser af selvtillid.
Et par råd med på vejen når du træner hund:
"Min filosofi er, at en hund ikke lærer af sine fejl, men af sin succes. Derfor brug din fantasi når du træner så træningen altid går godt og tingende altid lykkes i en eller anden grad. Går det en dag helt skævt når i træner så stop træningen og gå en tur i stedet".
Før du træner
Hvis du ikke træner med vildt, men med dummier så kom noget fært på dem. Der er ingen grund til at gøre apporten sværere at finde end hvis du træner med vildt eller er på markprøve. Personligt bruger jeg en smule anis eller peppermynteolie, bare en megalille smule er nok. Det er vigtigt at hvis hunden går til området hvor dummien ligger ska den også kunne finde den, det styrker selvtilliden.
Markeringstræning
Den fornemmeste disciplin indenfor retrieverarbejde er ”markeringen” at kunne markere nedfaldsstedet og huske det, jo mere præcist jo bedre, det er meget tit den gode markør der vinder markprøverne.
Nogle er født med det andre ikke, men man kan gøre meget for at optræne hundens markeringsevne og hukommelse.
Brug altid samme kommando og send altid hunden på samme måde når du sender den på en markering, jeg sender hunden på dens navn (fordi jeg for det meste træner med flere hunde af gangen) men find en kommando der klart adskiller sig fra dirigering og søg.
Opbyg hundens markeringsevne ved hele tiden kun langsomt at øge sværhedsgraden, d.v.s. terrænget hvor dummyen falder, siv, højt græs,vand, sump, længde, terrænskift, gryfter, færtforhold osv.
Terrænskift trænes ved at stille sig helt tæt på f.eks. et vandløb, en grøft, en sti, en sivbræmme osv. Og så få en ganske kort mark. Derefter flytter man sig 10-15 meter bagud, får kastet mark. Samme sted, flytter sig længere og længere væk, på den måde lærer hunden bedre at forsere et terrænskifte.
Dobbeltmarkeringer, lad hunden selv vælge hvilken mark. den vil hente først, (i hvert fald i starten) når den kommer hjem med den første så hjælp den med lige at pege i retning af den der mangler.
Ligemeget hvilket niveau din hund er på så træn lige så mange enkeltmarkeringer som db. Mark., også når din hund er i vinderklasse, det forebygger at din hund ”bytter markering” d.v.s. at den går efter den ene markering, hvis den ikke hurtigt finder den går den over og tager den anden, så går der som regel ged i den. Hvis man altid husker også at træne enkeltmarkeringer lærer hunden at arbejde mere vedholdende på den enkelte mark.
Husketræning: på lufteturen smider du huskedummyer som du sender din hund tilbage efter, med lidt øvelse ka hunden snildt huske 3-4 dummyer ell. Bolde.
Det bedste en hund ved (i hvert fald mine) er når jeg tager tennisketsjeren og nogle tennisbolde (gerne med lidt fært på) og spiller tennis med dem, bare af sted med boldene og lad hundene knaldapportere, de lærer hurtigt at skille leg med mere seriøs træning. F.eks. 2 gange 15 minutters tennisbold et par gange om ugen er rigtig god og sjov konditionstræning.
Dirigeringstræning
Dirigeringstræning starter man først på når hunden problemfrit apporterer en dummy og løber lige hjem til sin fører og afleverer til hånd, det skulle den gerne gøre når den er 4-6 mdr. (man kan selvfølgelig også starte med en hund der er ældre, den lærer det nok lidt hurtigere)
Man lærer ikke sin hund dirigering på et par måneder, det er en længere uddannelse der varer 1-2 år før man har en dirigerbar hund på vinderklasseniveau.
Del træningen op i 3 dicipliner:
1.ligeud og bagudtræning 2. stoptræning 3. sidedirigering, og træn dem hver for sig
Gør altid samme ritual (som ikke ligner markering og søg) når du sender din hund på en dirigering, det lønner sig senere når man træner distraktionsmarkeringer, f.eks. fløjten i munden, ned på hug, peg med højre pegefinger den retning hunden skal, send hunden af sted når hunden kigger i den retning du peger med en ”glad appellerende kommando” støt hunden hele vejen med f.eks. ja ja ja ja 4-5 meter før den når dummyen fløjt søgefløjt (små bip i fløjten) . Mange bruger kommandoen ”ud” men for det første lyder den ikke så godt når man er ved at miste pusten, og ”ja ” har en mere ”motiverende lyd, men det er i bund og grund ligegyldigt hvilken kommando man benytter, bare det er den samme
Start altid din hund på en dirigering på denne måde lige meget hvor let den er, og ALTID samme kommando.
Ligeudtræning
Er den vigtigste, jeg har regnet ud at man på mere end 2/3 af markprøverne kan klare sig med ligeuddirigering hvis man er rigtig god til det,
Mange bruger stier at træne dirigering på, da hunden så nemmere holder retningen, men jeg syntes der er tendens til at når man så forlader stierne så starter man næsten forfra m.h.t. afstande tærræn osv. Så start i alt mulig andet terræn, på tværs af stier, grøfter, evt. vandløb osv. Varier ofte terræner, det er vigtigt at præsentere hunden for så meget forskelligt som muligt, dog skal man ikke hovedkuls skifte områder hele tiden, men gøre sig nogle overvejelser om hvad man vil præsentere for sin hund.
Nu kommer det for nogle måske overraskende: træn aldrig med blinde dummyer, men altid med dummyer som hunden har set blive lagt eller kastet.
Hold hunden i snor eller fri ved fod alt efter evne, smid en dummy de sidste 4-5 meter frem ved en busk, et træ eller hvad som helst, vend så rundt og gå 10-15 meter, vend så rundt igen og diriger din hund.
Efterhånden øger du afstanden i takt med at hunden bliver dygtigere, gerne helt op til 100 meter, hvis hunden ikke har tendens til at bytte kan du sagtens smide 5-10 dummyer i samme område så du ikke ska rende frem og tilbage.
VIGTIGT: Du skal ikke gå hurtigere frem m.h.t. afstande end at øvelsen lykkes HVER gang
(kaldes succestræning)
Når hunden kan denne øvelse på rygraden kan du begynde bagudtræning, det gøres på samme måde bortset fra at du sætter hunden af med ryggen til dummyen og selv går videre, så vender du rundt og tager fløjten i munden og med en arm op i luften giver du hunden en kommando for back eller ud, hunden skulle så gerne løbe bagud og hente dummyen, afstande øges fra dig til hunden og fra hunden til dummyen o.s.v.
Denne træning skal ikke overdrives, det er nok at træne det 2-3 gange om ugen ca. 10-15 min.
Når hunden er blevet meget meget god til at løbe ligeud gør man det sværere, man lægger stadig dummyerne ud når hunden kigger men man øger tidsintervallet før man sender hunden f.eks. ved at lave en markering i den modsatte retning som hunden først skal hente, så vender man sig og dirigerer.
Senere kan man lave db. Markeringer eller et lille frit søg og til sidst dirigerer man.
Altså ingen skjulte dirigeringer.
Måden at gøre dirigeringen sværere på er simpelthen at øge tidsintervallet fra at hunden har set dirigeringen blive lagt og til man dirigerer, 10-15 minutter sku man sagtens kunne komme op på.(man får også trænet hukommelsen på denne måde)
Men husk, det er noget der foregår over 1-1½ år
I starten blev det frarådet at starte på veje og stier, men engang imellem kan det godt betale sig at benytte netop veje og stier, man kan sagtens blive præsenteret for det på en markprøve, og så ville det jo være surt hvis hunden ikke havde prøvet det.
Stoptræning
Tag en lille dummy eller tennisbold med i lommen på din luftetur, når hunden minst venter det fløjter du stop, så snart hunden kigger på dig for at se hvad du har gang i smider du bolden og siger samtidig apport.
Stopfløjtet virker bedst hvis man kan overraske hunden med det ikke hvis den venter det.
Senere kan man forlange at hunden sætter sig før man smider bolden.
Øvelsen virker forbavsende godt hvis man finder fidusen og gør det rigtigt.
Fidusen er at stopfløjtetræning ikke bliver en lydighedsøvelse men en glad øvelse hvor belønningen kommer øjeblikkelig.
Sidedirigering:
Vent med dette til hunden er ca. 1 år, det er nemlig det letteste at lære hunden.
Start på et åbent område gerne med halvhøjt græs så hunden ska bruge næsen og ikke øjnene.
Sæt hunden af og gå frem foran hunden, kast en dummy vinkelret på hunden, tag fløjten i munden (dit ritual) rek armen ud til den side dummyen ligger, giv din kommando og hunden vil forhåbentlig forstå. (husk søgefløjt)
Så den anden side o.s.v. afstande øges, når du mener hunden har fat i det går du tæt på igen og prøver med en dummy til begge sider hvorefter du sender den til den ene side (sidst kastede) prøv dig frem langsomt. Men husk det ska være succestræning og ros, ikke skældeudtræning.
Når hunden er ca. 1½ år kan du begynde at kæde det hele sammen til en færdig dirigering.
Slutkommentar:
Husk al træning beror på succes, går der noget galt er det DIG som har lavet en fejl. Ikke hunden. Den bedste indlæring er en succes og øjeblikkelig ros. Træning skal være sjovt, hele tiden !!!
Fysisk afstraffelse af hunden vil måske ændre dens adfærd i øjeblikket og den aktuelle situation, hvorimod motivation og succes træning har en meget længere varighed.
Når du træner er det vigtigt at hunden hele tiden synes det er sjovt. Ved enhver form for hundetræning er det vigtigt at man holder øje med hundes haleføring. Logrer den ? er den høj ? er den lav ?, det er alle signaler på hundens ”psykiske” tilstand. Ved at holde øje med sin hunds hale under forskellige situationer kan man ofte få en ganske god indikation af hvordan hunden har det lige nu. F.eks. vil mange hunde bevæge deres hale helt specielt når den har fært og er lige ved at finde det den er sendt på om det så er et stykke vildt eller en dummy.
Er hunden presset eller på andre måder ikke træt vil hunden ofte sænke halen, og hvadenten det er en trænings situation eller jagt skal man lade hunden sidde, falde lidt ned og ikke presse den for meget.
Nu er det jo en skønssag hvad for meget er, men brug din sunde fornuft og lad dig ikke lokke til at forcere noget
Har du problemer eller er der noget du ikke forstår så send en
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
|
